Hej

Jeg hedder Mille,
det her er min historie

Gjorde du? 

“JEG FORSTOD IKKE, AT ALLE IKKE VIDSTE DET”

Mille Valsøe sidder med sin hund Karma. Spirituel Business Coach

JEG HAR ALTID MÆRKET spiritualiteten. Den var i opvæksten. I ånderne. I de beskeder, jeg troede jeg skulle lukke af for. Jeg forstod ikke, at alle ikke vidste ting, jeg vidste. Jeg forstod ikke, de kun kom til mig. Og med tiden lukkede jeg af for det. For det var nemmere. Havde færre konsekvenser for mine relationer. Men alt for mange for mit velvære.

MIN REJSE TILBAGE til et liv med spiritualitet var en nødvendighed. Jeg fandt mig selv dybere begravet end nogensinde før, og alle de kompromisser jeg begik satte spor i mit sind. Jeg var stresset, fandt mig selv i et forhold, der ikke var givende for mig, og jeg kunne ikke længere kende mig selv.

DET VAR PÅ BUNDEN at jeg blev søgende igen. Jeg begyndte at tage min spirituelle forbindelse alvorlig, og jeg fandt en måde, at kombinere min forretningsforståelse og erfaringer med min spiritualitet. Og da jeg endelig lyttede, gjorde universet det samme.

FOR MIG ER SPIRITUALITET mange ting. I det store billede handler det om ubegrænset kærlighed og en stærk forbindelse - både til sig selv og det der er større. Jeg har en stærk tro på, at det er op til os, at løbe efter den længsel vi mærker. For de drømme og længsler vi mærker, er kun hos os, hvis det er muligt. Ellers får vi dem ikke.

AFKLARENDE SAMTALE

LØB EFTER DIN LÆNGSEL

EN AFKLARENDE SAMTALE med mig, er en kort, men dybdegående session, der giver du får mulighed for at udforske dit behov, ønsker og mål i forbindelse med din spirituelle udvikling. Denne samtale, der typisk tager 15 minutter og den kan finde sted online via zoom eller på telefon.

FORMÅLET MED DEN AFKLARENDE SAMTALE er at hjælpe dig med at forstå, hvilke af de tilbudte services der bedst passer til dit behov. Jeg vil skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor du kan dele dine tanker, udfordringer og ønsker i forhold til din spirituelle udvikling og karriere.

EFTER DEN AFKLARENDE SAMTALE vil jeg opsummere de vigtigste punkter og anbefalinger baseret på dine behov. Jeg vil naturligvis også besvare eventuelle spørgsmål eller bekymringer, du måtte have.

SAMTALEN ER GRATIS og den er ikke forpligtende på nogen måder.

DET HER ER MIN REJSE. 

Det er min historie. Den om opvæksten, ånderne og de beskeder, jeg troede jeg skulle lukke af for. Det er de skridt jeg måtte tage. De skilleveje jeg har mødt. Og den ro, jeg fandt, da jeg så hvordan spiritualiteten kunne blive en afgørende del af min egen forretning. Lad mig fortælle dig hvorfor.

DET HAR ALTID VÆRET NOGET HELT NATURLIGT. 

Det med spiritualiteten. Måske det var min bedstemors ophav i Pinsekirken, der gjorde det. Her blev den religiøse forståelse ofte “forklaringen” på, at vi alle var så tæt på den spirituelle verden. Hun var ikke bange af sig. Som ung havde hun leget ånden i glasset, og gang på gang oplevet, at svarene hun fik var rigtige. For hende var der intet så naturligt som snakken om ånder, trolde og væsener, og den kraft vi hver især besidder. Den kraft vi skal bruge for at skabe noget her i livet.

“BED DINE ENGLE OM HJÆLP.” 

De ord har nok været de mest brugte i min opvækst. Jeg var kun 5 år, da vi flyttede til Australien, men allerede da mærkede jeg en særlig forbindelse til noget, der var større end mig selv. Jeg gik på en katolsk pigeskole, og fandt den dybeste ro og forbundethed i kirken. Her gik jeg hen når jeg søgte svar, eller havde brug for en følelse af, at høre til noget større. Det havde jeg virkelig tillid til.

Mine forældre levede efter en overbevisning om, at alt nok skulle løse sig, og gjorde det ikke, var det skæbnen. Min mor var allerede dengang bevidst om “law of attraction”, før nogen nærmest kendte til begrebet. Vi måtte ikke tale om ting, som vi ikke ønskede skulle ske, og vi måtte ikke tale grimt om andre.

MEN VI MÅTTE GODT MANIFESTERE DET GODE. 

Min mor havde en salon dengang, og hun opdrog sit personale til, at bruge “loven” positivt. Hvis der ingen kunder var, skulle de sætte sig ned og tænke på kunderne. Forestille sig dem komme gennem døren med et smil. Og det gjorde de. Altså kunderne. Gang på gang virkede det, og hendes ansatte var på én gang begejstrede og forbløffede over min mors evner.


OG SÅ VAR DER ALT DET, ANDRE IKKE KUNNE SE. 

Jeg oplevede det stærkere og stærkere i mine teenageår. Forbindelsen. Jeg så og viste ting, som andre ikke gjorde. For mig var det stadig det mest naturlige, og dengang evnede jeg ikke at skelne mellem, hvad der viste sig at være budskaber jeg modtog, og virkeligheden andre så. Det var der, det skabte problemer. Når jeg talte højt om beskederne jeg fik, og vidste ting, jeg ikke burde vide. Mine relationer led under det, så jeg begyndte at lukke af for forbindelsen. Jeg kunne ikke længere navigere i det. Men det havde desværre uheldige konsekvenser, for når jeg ikke længere brugte universets guidance, var jeg faktisk meget lost.


JEG TOG MANGE VALG, 

som var langt fra min intuition, og jeg endte i et nedslidende ægteskab, jeg fik stress og jeg ramte for alvor bunden. Følelsen var håbløshed og desperation. Jeg gav op. Det jeg altid havde set, som en del af min DNA, virkede nu forkert. Det blev gjort forkert. I min eksmands øjne var jeg “skør og alt for optimistisk”. Og jeg stod tilbage med en følelse af, at skulle vælge mellem at følge min dybeste tro, eller vælge en meget mindre version af mig selv, og på den måde bevare mit ægteskab.

Men på bunden blev jeg søgende igen. Der måtte være mere for mig her på jorden. Jeg begyndte at tage min spirituelle forbindelse alvorlig. Jeg lavede “en bestilling” på en ny mand, der kunne støtte mig på min rejse. Præcis som min mor havde gjort med kunderne. Og så tog jeg uddannelse inden for clairvoyance, så jeg kunne blive bevidst om hvornår, og hvordan, jeg skulle bruge mine evner.


MEN DER VAR INGEN, DER FORTALTE MIG, HVORDAN DET SKULLE FUNGERE I PRAKSIS. 

Jeg arbejdede som Key Account Manager, og jeg var ikke i tvivl om, hvilken anerkendelse og succes, jeg kunne opnå. Jeg blev taget alvorligt og rost for mine præstationer. Så hvordan i hede hule h.. skulle jeg flette mine spirituelle evner ind i det? Det hele virkede så off. Jeg var oprigtigt bange for at blive grint af, og mest af alt: ikke blive taget seriøst.

Men beskederne blev ved med at komme. Jeg blev vist at jeg skulle kombinere min forretningsforståelse og erfaringer med min spiritualitet. Og da jeg endelig lyttede, gjorde universet det samme. Verden begyndte at vise mig mulighederne frem for begrænsningerne. Jeg fandt andre, der var på samme bølgelængde, og så en helt ny tilgang til det at drive forretning.


NÅR JEG KIGGER TILBAGE 

har min spirituelle guidance altid været en del af mig. Jeg lyttede bare ikke. Jeg lukkede ned for energierne, men gik på kompromis med det, der var mig. Jeg mistede mig selv i det. Jeg har altid ledt efter læring i mit liv. Den, der viser mig, hvordan vejen bliver lettere at gå næste gang. Og den læring bunder for mig i spiritualiteten.

For mig er spiritualitet mange ting. Men i det store billede, handler det om ubegrænset kærlighed og en stærk forbindelse - både til sig selv og det der er større. Der er mange spirituelle love, som jeg benytter og underviser i, men det må aldrig blive nogen, vi er begrænset af. Det er de love, der hjælper os til at opnå det liv, som vi valgte, da vi stod i himmelbaren og tog et valg om, at komme herned.


OG HVAD MENER JEG SÅ MED DET? 

Jeg har en stærk tro på, at vi hver især har valgt det liv vi har. Det er op til os, at løbe efter den længsel vi mærker. For de drømme og længsler vi mærker, er kun hos os, hvis det er muligt for os at opnå. Ellers får vi dem ikke.

Mine evner er mangesidede. Jeg kan kanalisere, har klang hørelse og jeg er klar seer. Og jeg har en stærk forbindelse til det universielle råd. For mig er det ikke vigtigt, hvad tingene hedder, eller hvad teorien bag er. For mig er det vigtigste, at vi forstår de budskaber, der bliver givet os, så vi kan rykke røven præcis derhen, hvor vi skal være.


SÅ, ER DU KLAR TIL DIN REJSE? 

Jeg skal nok støtte dig i de første skridt.

"Vi har alle adgang til spirituel vejledning i os selv"

— MILLE VALSØE

NÆSTE STEP

PROCESSEN

Lad dig inspirere

Find inspiration i mine opslag of deltag gerne på mit gratis webinar. Her kan du blive klogere på, om jeg er et match til dig og din forretning.


Lad mig hjælpe dig

Lad os tage en uforpligtende afklarende samtale, og se på hvad jeg kan gøre for dig. Samtalen er gratis og du vælger det næste skridt.


Lad os begynde din rejse

Sammen tager vi de første skridt i retningen mod dit fulde potentiale. Du vil modtage information og materiale som du skal bruge undervejs.


Få Svar

ANDRE HAR SPURGT

  • En spirituel business coach kombinerer spiritualitet og forretningsmæssig udvikling for at hjælpe enkeltpersoner og virksomheder med at opnå balance, trivsel og succes. De giver vejledning, støtte og indsigt for at skabe en dybere forbindelse til formål, værdier og integrerer åndelighed i forretningsstrategier og ledelse.

  • Et forløb indebærer en personlig rejse, hvor du får coaching, vejledning og støtte til at identificere og håndtere udfordringer, skabe klarhed om dine mål og udvikle handlingsplaner. Det skræddersyes til dine individuelle behov og hjælper dig med personlig vækst, målopfyldelse og øget trivsel.

  • Et forløb kan resultere i øget klarhed, bedre håndtering af udfordringer, forbedrede relationer, øget selvtillid og personlig vækst. Resultaterne afhænger af dine individuelle mål og engagement i forløbet.

  • Forløbet tilbyder en fleksibel tilgang, der kombinerer både online og fysisk fremmøde. Det giver dig mulighed for at drage fordel af både bekvemmeligheden ved online sessioner og den personlige interaktion og støtte ved fysisk fremmøde. Vi tilpasser forløbet til dine præferencer og sikrer, at du får den bedst mulige oplevelse og støtte undervejs.

  • Nej, det er ikke nødvendigt at være selvstændig for at deltage. Forløbet er åbent for alle, uanset beskæftigelsesstatus. Vi fokuserer på at støtte og guide dig i din personlige og professionelle udvikling, uanset om du er ansat, selvstændig eller i karriereudvikling.

  • Du har tre forskellige betalingsmuligheder at vælge imellem: fuld betaling, opdeling i 6 rater eller opdeling i 3 rater. Vi ønsker at give dig fleksibilitet, så du kan vælge den betalingsmetode, der passer bedst til dine økonomiske præferencer.

Læs med

INSTAGRAM